|
|
Musikforestillingen

Erasmus Montanus
Dramatiseret 2006 af Grethe Fischer
med musik af Jesper Askø
Blev opført i april 2007 i Mødestedet Snurretoppen, St. Heddinge.
Lidt om forestillingen Ludvig Holberg skrev Erasmus Montanus i 1720’erne, og mange synes, den er en af de allerstørste bedrifter i hans komedieforfatterskab.
Det er en vittig, grotesk og skånselsløs komedie om den sjællandske bondesøn og kløgtige student, Rasmus, som efter at have studeret i 3 år på universitetet i København, vender hjem til landsbyen i Sydsjælland som en arrogant og bedrevidende nar, der er nedladende over for sin familie og sine venner.
Hvordan han var, før han rejste til København, fortæller Holberg intet om, men man aner, at han ikke var så meget forskellig fra sin bror, Jacob, der har måttet blive hjemme på gården for at hjælpe faderen med landbruget, selv om han er lige så velbegavet som sin bror.
Rasmus har set lyset i København, og da han kommer hjem, føler han som en fremmed - en lærd person blandt den gemene hob. Ja, hans bror, Jacob, må sågar ikke mere dutte ham!
Han fører sig overlegent frem overalt, fylder sit sprog med latin, som ingen forstår, og kalder sig ERASMUS MONTANUS! Han indlader sig i lærde diskussioner med enhver, der kommer ham nær, og hans opførsel kan ikke undgå at blive samtaleemne og genstand både for forargelse og for stor munterhed blandt folk. Helt galt går det, da han beretter, at i København er ingen i tvivl om, at jorden er rund og ikke flad!
Det kan hans kommende svigerfar, Jeronimus, slet ikke acceptere. Han giver ikke sin eneste datter, Lisbeth bort til en person, der fremturer med så tåbelige meninger. Og dem afstår Erasmus sandelig ikke fra. Hvad ville vennerne i København ikke sige, hvis han svigtede.
Men han vil også meget gerne have Lisbeth.
Der må slemme kneb til, før Erasmus finder det klogest at afsværge den sande lære, så han kan fornøje svigerfar og lægges i ægteskabets lænker!
| Rolleliste |
|
| Erasmus Montanus |
Bjarke Johansen |
| Jeppe, hans far |
Svend Erik Larsen |
| Nille, hans mor |
Lene Overgaard |
| Jacob, hans bror |
Jørgen Kristensen |
| Lisbeth, hans forlovede |
Sally Jensen |
| Jeronimus, hendes far |
Curt Pedersen |
| Magdalone, hendes mor |
Brita Lindstedt |
| Pernille, tjenestepige |
Sheila Jørgensen |
| Gedske, hendes søster |
Alberte Avlastenok |
| Arv, karl hos Jeppe |
Anette Sørensen |
| Per Degn |
Hans Arne Kristoffersen |
| Jesper Ridefoged |
Ole Schrøder |
| Marthe, hans datter |
Sif Hansen |
| Henrik, kusk |
John Pedersen |
| Johan, hans søn |
Andreas Madsen |
| Sidse |
Tanja Espenhain |
| Annika, hendes søster |
Mie Schrøder |
| Marie |
Aase Pedersen |
| Bodille |
Mette Galting |
| Mette |
Mona Gregers Nielsen |
| Espen |
Louise E. Hansen |
| Else Skomagers |
Ditte Molin Pedersen |
| Løjtnanten |
Christian From Sørensen |
| |
|
| Holdet bag |
|
| Kostumer |
Aase Pedersen, Mona Gregers Nielsen, Jytte Hermann Larsen med flere |
| Sminke |
Winnie Avlastenok, Marianne Madsen, Lotte Rasmussen med flere |
| Scene |
Eli Fischer, Susanne Stanley, Poul Sand, Anders Hansen med flere |
| Teknik |
Jesper Askø, Eli Fischer |
| Regissør |
Lone Farø |
| Komponist |
Jesper Askø |
| Instruktion |
Grethe Fischer |
| Forestillingens LOGO: Erasmus og Degnen |
Susanne Stanley Jensen |
|
|

|