Velkommen til Stevns Amatør Scene

 

Stevns Amatør Scene er en forening, hvis formål det er at spille amatørteater af enhver art på Stevns. Og det gør vi alt det, vi kan! Og det har vi gjort i mange, mange år, så mange, at vi i 2009 kunne fejre 100 års jubilæum!

 

Stevns Amatør Scene, som vi kender den i dag, er nemlig en uafbrudt fortsættelse af Store Heddinge og Omegns Ungdomsforening, der blev stiftet den 29. december 1909. Navnet, Stevns Amatør Scene, fik foreningen den 24. januar 1977, hvor en generalforsamling besluttede at ændre foreningens navn og formål, så det passede mere til det, som Ungdomsforeningen i de foregående år fortrinsvis havde beskæftiget sig med: Amatørteatervirksomhed.

 

Jubilæet fejredes den 29. december ved et lukket arrangement på Snurretoppen i St. Heddinge for foreningens medlemmer og indbudte gæster. Det blev en forrygende aften med mange glade gæster.

 

 

Tusind tak til alle, som var med til at gøre foreningens 100 års dag til en vidunderlig begivenhed! 

 

 

 

Kurreduerne fra Askepot præsenterede jubilæumsprogrammet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grethe Fischer • Skomagervej 1 • 4673 Rødvig • Tlf.: 56 50 69 45 •