Om os

Stevns Amatør Scene har i rigtigt mange år underholdt Stevns og omegn med teater af enhver art.

Vi har bl.a. lavet:

Revy – Teaterproduktioner – Musicals
Familieforestillinger – Børneteater
Kabaretforestillinger

I mere end 100 år – faktisk siden 29. december 1909, hvor foreningen blev stiftet, først som Storeheddinge og Omegns Ungdomsforening og siden 24. januar 1977 som Stevns Amatør Scene – har vi underholdt den stevnske befolkning med amatørteater af enhver art.

Vi er en broget flok af ’teatertosser’ i alle aldre, der er vilde med at lave teater, revy, cabaret, operetter, musicals og komedier. Hos os mødes mennesker med meget forskellige baggrunde i den fælles interesse og med den fælles passion at spille teater.

Er det mon noget for dig? Så kontakt et af bestyrelsens medlemmer for nærmere information og eventuelt medlemskab. Der er altid brug for aktive amatører, ikke kun til at spille, men også folk som kan skrive tekster, sy, sminke, hamre, save, skrue, male og meget mere…

– eller blot som passivt medlem for at støtte det gode frivillige arbejde, så vi i de næste mange år kan være et kreativt samlingspunkt for børn, unge og voksne på Stevns.

Stevns Amatør Scene – her spiller alle en vigtig rolle.

Stevns Amatør Scene er medlem af DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed

 

 

Medlemsblad Masken:

2022:

Masken 2022-01

2020:
Masken 1 2020

2019:
Masken 2 2019
Masken 1 2019

2018:
Masken 3 2018
Masken 2 2018
Masken 1 2018